I visse tilfælde er det rart at kunne selvudelukke fra online casinoer. For eksempel hvis du mærker tegn på spilafhængighed.
På det danske marked er det nemt: Her har vi nemlig ROFUS, som er et register, der dækker over alle licensudbydere. I udlandet er der imidlertid ikke et lignende register, så du skal manuelt udelukke dig hos de casinoer, du spiller hos. Vi viser hvordan!
Typer af udenlandske casinoer
Når vi taler om udenlandske casinoer, mener vi som udgangspunkt de casinoer, der ikke har en gyldig licens i Danmark. Det vil altså sige at de er registrerede i andre lande, men at de stadig er åbne over for danske spillere.
Loven siger, at disse udenlandske spiludbydere ikke må promovere sig direkte over for danske spillere. Til gengæld må spillere gerne oprette sig hos dem – ingen lov forhindrer dig i at oprette dig hos et licensløst casino, så længe casinoet selv accepterer danske spillere.
Teoretisk set kan et casino have licens mange forskellige steder i verden, men af praktiske årsager ser vi, at de fleste casinoer samler sig i to grupper:
- Casinoer med licens i Malta
- Casinoer med licens i Curacao
Der er enkelte undtagelser, men grundet spillovgivning i de forskellige lande, er det helt klart i Malta og Curacao, at udbyderne står med de bedste vilkår, og derfor er de oftest licenserede her.
Det betyder samtidig, at der ikke er noget sammenhængende system, hvor en spiller kan udelukke sig fra alle de licenserede casinoer på en gang, ligesom det er tilfældet i Danmark. Dog kan man udelukke sig alligevel: Myndighederne stiller nemlig stadig krav til, at det skal være muligt. Ved henvendelse er et casino altså forpligtet til at lukke for en spillers konto, hvis spilleren selv beder om det. Det er en mulighed, du kan overveje, hvis du føler, at du har en afhængighed til online casino, eller hvis du simpelthen bare ønsker at stoppe helt med at spille.
Selvudelukkelse hos casino med licens i Malta
Lad os først se på de maltesiske casinoer. Her er der tale om spilfirmaer, der har fået licens af MGA (Malta Gaming Authority) og som derfor skal overholde den gældende lovgivning som er sat af MGA.
Her vil vi forsøge at guide dig frem til, hvordan du kan selvudelukke dig hos maltesiske casinoer. Vi tager udgangspunkt i EUSlot, som er det casino, vi bruger som eksempel og som er nogenlunde repræsentativt for casinoerne på det maltesiske marked.
Hvis vi går ind at læser de interne regler hos maltesiske EU Slot, så nævner de netop, at det er muligt at selvudelukke, og at de gerne hjælper med det.
Det fungerer på denne måde:
- Vælg hvor lang tid du ønsker at udelukke dig. Det kan være 1 uge, 1 måned, 3 måneder, 6 måneder, 9 måneder, 1 år eller permanent.
- Skriv til EUSlots supportafdeling og fortæl, at du gerne vil udelukke dig selv fra et spille i den valgte periode.
- Vent på at udelukkelsen træder i kraft. Det sker ofte omgående, når supporten har set din anmodning, om end de nogle gange spørger om identifikation, så de ved, at det rent faktisk er dig.
Du skal være opmærksom på, at:
- Det ikke er muligt at annullere selvudelukkelsen.
- Du kan ikke indbetale eller udbetale dine midler på kontoen, når du er udelukket.
- Derfor er det vigtigt at du udbetaler dit indestående først!
- Eventuelle bonustilbud og kampagner ikke længere vil gælde for dig.
- Du vil heller ikke modtage reklamer pr. mail fra EUSlot
Det er værd at nævne, at EUSlot ejes af et firma, som også styrer andre casinoer. Når du anmoder om selvudelukkelse, bliver du også udelukket hos andre casinoer, der spiller under den samme licens, som EUSlot er blevet givet. Dog ikke hos casinoer, som styres af andre firmaer i Malta.
De arbejder faktisk på et universelt selvudelukkelsessystem i Malta, så det er måske på vej snart. Indtil da må personer med spilafhængighed benytte den klassiske, manuelle løsning lidt endnu.
Selvudelukkelsen gælder i den periode, du har sat den til. Efterfølgende bliver din konto låst op igen, og du kan bruge den, som du brugte den før.
Selvudelukkelse hos casino med licens i Curacao
Curacao har endnu flere casinoer med licens end Malta har, så her er det mindst lige så relevant at komme med en guide til selvudelukkelse.
Vi tager denne gang eksempel i Bao Casino, som er ret repræsentativt for Curacao-licenserede casinoer. Firmaet bag Bao Casino ejer også flere andre aktive spillesider og har stor indflydelse på markedet. Faktisk er det et firma baseret i Cypern, men licensen er tilfældigvis at finde på Curacao, hvilket jo ofte er tilfældet blandt online casinoer rundt omkring i verden.
Selvudelukkelse fungerer faktisk på præcis samme måde som hos casinoet i Malta.
- Du vælger din udelukkelsesperiode, som varierer mellem 1 uge og permanent.
- Skriv ind til Bao Casinos kundeservice.
- De vil derefter udelukke dig i den ønskede periode.
Endnu engang skal du være sikker på at udbetale dine midler, inden du beder om at få din konto lukket. Du kan nemlig ikke udbetale eller indbetale, når først kontoen er selvudelukket.
Mange andre casinoer i Curacao har de præcis samme regler som de maltesisk licenserede casinoer. Du skal udelukke dig hos hver af dem, medmindre de drives af samme firma.
Firmaet bag Bao Casino hedder Direx NV og er et kæmpe navn inden for branchen. Hvis du udelukker dig fra Bao Casino, får du heller ikke adgang til de andre casinoer, der drives af Direx NV. Du kan heller ikke modtage deres bonusser eller promotions, så det er også noget, du bør være opmærksom på. I hvert fald når du træffer beslutningen.
Når din selvudelukkelsesperiode er overstået, vil din konto automatisk blive aktiv igen, og herefter kan du benytte den frit.
Hvis casinoet ikke svarer
Indimellem kan det desværre ske, at et casino ikke svarer på din anmodning om selvudelukkelse. Det er problematisk, og det er som regel et tegn på, at casinoet har en dårlig service. De fleste gode casinoer uden NemID har intet problem med at lade brugere selvudelukke sig, fordi de sigter efter at leve op til reglerne for ansvarligt spil. Men præcis som i enhver anden branche er der også udbydere, der ikke har rent mel i posen.
Hvis du oplever, at et casino nægter at blokere din konto, eller hvis de simpelthen ikke svarer, er der heldigvis noget andet du kan gøre.
Du kan nemlig rette henvendelse til den spillemyndighed, der har givet licensen til casinoet. Hvis du spiller hos et maltesisk casino, kan du altså kontakte MGA og sende en klage af sted. Spiller du hos et casino med licens i Curacao, så sender du en klage til deres eGaming service. Det vil ofte resultere i, at myndighederne tager fat i det pågældende casino, som derefter vil være nødt til at tage aktion.
Husk dog på at det altid er bedst at kontakte det enkelte casino, før du sender en klage til myndighederne. Dette bør ske som den sidste mulighed, når almindelig kommunikation til casinoet ikke har virket.
Hvorfor selvudelukkelse?
De fleste spillere behøver ikke at tænke på selvudelukkelse, men for nogle spillere er det et oplagt og vigtigt valg.
Funktionen henvender sig nemlig til dem, der har problemer med spilafhængighed. Ludomani er en alvorlig lidelse, der kan få stor indflydelse på individet og på alle omkring. Først og fremmest kan en spilafhængighed føre til store økonomiske tab, da det er svært at stoppe med at spille. Samtidig kan spilafhængighed være dominerende i en persons hverdag, hvilket kan få konsekvenser for arbejde, skole eller familierelationer.
Hvis du føler, at du ikke længere har kontrol over spillet, så kan en selvudelukkelse potentielt være en god idé. På den måde fjerner du muligheden for at spille. Og det er ofte det, der skal til: Nogle gange er det svært at modstå fristelserne på egen hånd, og i så fald er det rart at fjerne muligheden helt. Husk på at det ikke behøver at være permanent: Hos alle casinoer kan du sagtens selvudelukke dig selv i en kortere periode, hvis du simpelthen bare har brug for en pause fra pengespillet.
Alternativer til selvudelukkelse
Selvudelukkelse er mest for spillere, der allerede er dybt afhængige, eller som simpelthen bare ønsker at forebygge ludomani. Det er dog en ret drastisk løsning, og det kan tage lidt tid hvis du skal selvudelukke dig fra flere udenlandske casinoer.
Derfor er der også et par alternativer du kan overveje. Du kan for eksempel sætte grænser for, hvor mange penge du må spille for.
Casinoerne har faktisk sådanne funktioner; både de danske, de maltesiske og dem i Curacao. Du kan sætte en daglig, ugentlig eller månedlig tabsgrænse, der sikrer, at du ikke taber mere end du har råd til. Det er en ganske fin mellemvej, hvis du ikke er så vild med idéen om at blive udelukket helt fra casinoet.
Derudover kan du søge om professionel hjælp. Der er flere danske klinikker, der hjælper med at behandle ludomani. Her er det sådan set underordnet, om du har spillet hos et dansk eller et udenlandsk casino uden ROFUS. De står til rådighed alligevel. Nogle af dem er gratis, mens andre tilbyder hjælp mod betaling. De fleste ludomanitilbud ligger i Københavnsområdet, men i de øvrige store danske byer er det også muligt at få hjælp. I alle tilfælde er der telefonlinjer til rådighed, som du altid kan ringe til.
En sidste mulighed er at tage en pause uden udelukkelse. Du blokerer altså ikke dine konti, men du tager alligevel en pause fra al online spil i en periode. Her har du selvfølgelig mere fleksibilitet, men det kræver også lidt viljestyrke. Mange spillere prøver ofte dette, inden de vælger at lave en reel selvudelukkelse hos casinoet.
Ansvarligt spil er vigtigt hos udenlandske spiludbydere
I Danmark har vi et casinomarked der er stærkt reguleret, og hvor spiludbyderne skal leve op til adskillige krav. Ofte meget strengere krav end i udlandet. Derfor er det også forholdsvis nemt at komme ud af spillet i Danmark. Blandt andet takket være ROFUS og andre initiativer.
Hos de udenlandske spiludbydere er det ikke altid så nemt, og derfor handler det virkelig om at sætte fokus på ansvarligt spil. Du er nemlig i højere grad overladt til dig selv, for du har ikke en dansk myndighed, der kan træde ind, hvis der kommer problemer. Den danske spillemyndighed har kun beføjelser til at hjælpe dig, når det gælder casinoer med licens i Danmark.
Vi anbefaler derfor stærkt, at du tager nogle forbehold, og at du sætter dig ind i ansvarligt spil. Til det kan vi give dig nogle hurtige tips.
Lav gerne et spilbudget, hvor du fra start afgør, hvor mange penge du har at spille for. Sæt også en tabsgrænse. Og tal med andre om dit spil. Nogle gange er det svært at forstå, hvor meget man egentlig går op i online casino, før andre påpeger det. Det er altså fint med vinkler udefra. Du kan også overveje at sætte et såkaldt timebudget, hvor du kun har nogle bestemte timer at spille i. Det kunne for eksempel være to timer hver dag, eller 14 timer samlet hver uge.
Der er mange måder at gøre det på, men i sidste ende er det helt op til dig. Du styrer selv den måde, du spiller på: Det er blot vigtigt at være ansvarlig. Især når det gælder online casinoer med licens i udlandet.
Konklusion
Selvudelukkelse hos udenlandske casinoer er ikke lige så nemt, som det er hos de danske casinoer, men det er dog forholdsvis simpelt alligevel. Det er en manuel proces, men ved henvendelse kan du altid udelukke dig fra de udenlandske casinoer, som du har konto hos.
De fleste store udenlandske casinoer er licenserede i enten Curacao eller Malta. Vi håber derfor, at denne guide har været brugbar, og at du ved, hvordan du kan udelukke dig selv, hvis du en dag får brug for det. Vi opfordrer kraftigt til ansvarligt spil, for der bør altid være forholdsregler, når det gælder online pengespil. Online casino går super hurtigt. Og når der er så meget fart på, at det nogle gange svært at holde overblik over budgettet. Derfor er det fint, at der er en selvudelukkelsesfunktion til de, der har brug for det.